Innovation & Iværksættelse
Et værktøjskursus i "Innovation og Iværksættelse" for bachelor- kandidat- og ph.d.-studerende
Beskrivelse af kursus i "Innovation og Iværksættelse"
Fagansvarlig/kursusleder
Konsulent, cand. polit. Henrik Kruckow
Undervisere
Eksperter og iværksættere fra dansk erhvervsliv samt cand. polit. Henrik Kruckow
Omfang
Kurset er normeret til 1/4 årsværk, svarende til 15 ECTS-point, seks punkter eller tilsvarende. Det afvikles i efterårssemesteret (og i forårssemestret, hvis der er tilmeldinger nok) med én dag om ugen fra 9-16, og omfatter ialt 98 timer, heraf 10 timers virksomhedsbesøg . Kurset er baseret på forelæsninger, og kræver derfor aktiv deltagelse af de studerende.
Der skal afleveres gruppeopgave, medio december. Den mundtlige eksamen finder sted i januar.
Se nærmere under procesplanen mht. datoer og emner for undervisningen.
Kvalitetsoplevelse
Kursets kvalitet skal måles på hvilke konkrete virksomhedsstarter eller produktionssamarbejder med eksisterende virksomheder, det giver anledning til. Dette betyder dog ikke, at det er uinteressant at se formelt på det faglige indhold, undervisningsplaner samt at evaluere kursisternes tilfredshed med undervisningens kvalitet. Kursusledelsen vil hvert år rapportere om konkrete resultater af undervisningen. Således
- antallet af udtagne patenter
- antallet af nyskabte arbejdspladser målt i fuldtidsstillinger
- den årlige omsætning
- den årlige eksport.
Metode
Erhvervslivet er af natur ikke akademisk. Derfor er det vanskeligt at "akademisere" sig til succes i komplicerede projektudviklingsprocesser, og derfor har videnskabelig metode ikke haft væsentlig succes med at forklare bestående politisk/økonomiske sammenhænge i erhvervslivet eller samfundet for slet ikke at tale om at forudsige fremtidige sammenhænge. I erkendelse heraf er dette kursus metodik en blanding af videnskabelige- og "common sense" tilgange til problemstillingerne.
En almindelig hindring for forståelse af erhvervslivet er at studere dette fra skrivebordet, rationaliserende sig frem ved hjælp af statistikker, undersøgelser og interviews, uden at søge nærkontakt med det undersøgte objekt. Der lægges derfor stor vægt på at besøge virksomheder samt på at invitere entrepreneurs på besøg, der både har gode og dårlige beretninger at fortælle.
Kursets skal sætte de studerende i stand til at udarbejde den første forretningsplan, efter retningslinier angivet i bogen "Forretningsplanen" (projektarbejdet). Selve projektarbejderne gennemføres under risikoledelse, da "Business Creation" er noget af det mest usikre man kan forestille sig. De studerende introduceres til Lichtenbergmetoden, udviklet af dr. tech. Steen Lichtenberg og hans studerende. Metoden har vist sig særdeles anvendelig til minimering af usikkerhed i udviklingsprojekter og har præsteret fine resultater i form af overholdelse af tidsfrister og økonomiestimater, i det virkelige erhvervsliv. Risikoledelse, bl.a. kendetegnet ved proaktivitet i forhold til risici der endnu ikke har manifesteret sig i tab, genfindes i forelæsninger om virksomhedens vidensbeskyttelse og sikkerhed.
Særlige bemærkninger til projektarbejdet
Illustrationer i Forretningsplanen (lærebogen), som skal indgå i projektet:
Fig. 9, p 176
Bil. 4, p 185
Bil. 7, p. 188 + følsomhedsanalyse
Endvidere ønskes en diskussion af væsentlige risiko- og usikkerhedsfænomener i projektet.
Beskrivelse af det gode projekt:
-tager udgangspunkt i "Forretningsplanen"
-har et klart, logisk sprog. Ingen stave- og regnefejl. Let overskueligt, let læseligt.
-har en indholdsfortegnelse.
-har et koncentrat på max. 15 linier i starten
-har det omfang, der er nødvendig for at belyse forretningsideen.
-ideen kan generere et overskud, der kan betale og forrente startinvesteringen
-de væsentligste usikkerheder og risici er identificeret, ordnet kvalitativt og forsøgt imødegået
-ideen er tilstrækkelig sandsynliggjort i kraft af det fundne baggrundsmateriale (kilder ønskes angivet).
-har ingen huller i- og ingen selvmodsigelser i argumentationen
-er præget af selvstændig, analytisk tænkning,
-efterligner ikke åbenlyst
-præsenterer relevant indhold der ligger ud over det forventelige
*Børsens Forlag, se pensum
Kursets form
Kurset stiler ikke mod undervisning af de studerende i traditionel forstand. Kurset tilstræber at være holdningsskabende, overbliksskabende, "folkeoplysende" og sagligt motiverende for de studerendes lyst samt fremmende for de studerendes evne til et selvstændigt erhvervsinitiativ. Kurset er således nærmere en forelæsningsrække med indbyggede workshops (projektarbejder). Undervisningskommunikationen er udpræget tovejs.
Opfordring til helhedsforståelse af problemstillinger prioriteres højt, fordi problemstillinger altid kan anskues fra forskellige faglige synsvinkler, men løses bedst af et godt hold, der kan samarbejde på tværs af opfattelser og fagskel. Endvidere prioriteres de studerendes evne til at samarbejde med eksterne rådgivere, således at samarbejdet også bliver udbytterigt for dem selv.
Beskrivelse af de enkelte forelæsninger samt workshops
Intro til virksomhedsøkonomi
Erfaringen fra tidligere kurser viser, at det er stærkt påkrævet at etablere et fælles sprog mellem de studerende og deres undervisere. Som metode til opnåelse af god kommunikation har vi valgt at give et kort kursus i det dobbelte bogholderis principper, krydret med andre virksomhedsøkonomiske begreber og problemstillinger. Kurset suppleres med små regnearksmodeller, af hvilke "Bogholderimodellen" kan bruges af mindre virksomheder med behov for et begrænset antal årlige transaktioner. Den kan hentes ned gratis på denne side.
Historie
Innovation foregår i bølger. Når kulturers overlevelse er truet, kommer de ofte ind i en innovativ fase. Tydeligst topper innovationsiveren, når samfund er i krig eller truet af udslettelse. Når vi i Danmark taler så meget om innovation lige nu, hænger det muligvis sammen med at Danmark er et lille samfund i en stor verden, der i stigende grad er præget af deregulering og massekommunikation, som fremmer nedbrydning af konkurrencebarrierer. Det er en efterhånden accepteret opfattelse, at vi danskere skal gøre os umage med at holde trit med den teknologiske udvikling, der sker i de lande, vi konkurrerer med. Kan vi lære af historien?
Revisoren
Virksomheders administrative indretning, myndighedskrav samt skatteteknik er emnerne for denne forelæsning.
En entrepreneur fortæller
Personer, der har prøvet at starte egen virksomhed vil berette om deres oplevelser. Der vil blive lagt vægt på, at foredragsholderne har erfaring med brancher, som det er relevant for de studerende at prøve kræfter med.
Virksomhedsbesøg
Der vil blive truffet aftaler om besøg på virksomheder med appel til de studerende og som har tilknytning til områderne -humaniora, pædagogik, naturvidenskab, jordbruksvetenskab og sundhedsvidenskab. De studerende vil blive vist rundt, og der vil blive holdt foredrag af virksomhedsrepræsentanter. Der vil blive lejlighed til spørgsmål og diskussion.
Kreativitet på anfordring
Gode ideer kan ikke fås på kommando. Men man kan ved hjælp af forskellige redskaber og mentale teknikker bringes til at få flere gode ideer, end man ellers ville få. Entrepreneurs arbejder ofte lidt i blinde med deres projekter. Modulet introducerer et inspirerende værktøj
Projekttimer
Giver mulighed for at diskutere eksamensprojekternes (forretningsplanernes) stade samt introduktion af nødvendig teori. De studerende fremlægger deres projekter i plenum til diskussion.
Salg
Det etiske salg er dagens svar på de gammeldags salgsmetoder, hvor det kun drejerede sig om at lange varer over disken. Det etiske salg har til opgave at dele den fordel eller værdi der opstår ved at to agenter handler med hinanden på en for begge tilfredsstillende måde. Det etiske salg handler også om salg af argumenter mellem kolleger. Igen på en moralsk forsvarlig måde.
Hvad er risiko og usikkerhed
En risiko indebærer kun muligheder for tab, mens en usikkerhed indebærer mulighed for både tab og gevinst. Risiko og usikkerhed er forretningsplanernes hovedkarakteristikum og bør minimeres mest muligt af hensyn til planernes udførere og ejere.
Advokatens værktøjskasse
Som erhvervsdrivende er man nødt til at have en vis viden om de love, der berører erhvervsdrift. Aftaleret, erstatningsret og markedsføringsret er nogle af de områder, der gennemgås. Endvidere gennemgås nogle af erhvervslivets vigtige kontrakter.
Markedsføring af nye produkter
Markedsføring er alt hvad virksomhedsledelser gør for at synliggøre sit produkt for potentielle købere. En erfaren marketingsekspert giver eksempler og historier bag markedsføringssucceser og -fiaskoer.
Licensering
Efter at en ny ide er patenteret, skal den udnyttes. Derfor identificeres passende virksomheder med henblik på samarbejde herom. Opfinderne modtager en engangsbetaling for at afhænde opfindelsen til en virksomhed eller royalties (løbende betalinger som en % sats af den udnyttende virksomheds omsætning). Work-shop´en demonstrerer, hvordan den gode aftale mellem parterne blive til. Den gode aftale deler "kagen" så begge parter bliver tilfredse.
Besøg på en forskerpark
En forskerpark stiller mod betaling hus, kommunikationsfaciliteter samt sekretariatsservices til rådighed for opfindere. Vi skal høre om hvordan de arbejder og møde nogle virksomheder der bor i en forskerpark.
Lichtenbergmetoden
-En succefuld metode til forudsigelse af projekters varighed og økonomi samt usikkerhedsprofil.
L-metoden arbejder med tre dobbelte estimater, der giver en langt bedre fornemmelse af variationsområdet for vigtige fænomener som f.eks. prisen på et projekt. Man står langt stærkere når man ved at et projekt forventes at koste 3/10/30 (min./forventet/max.) mio. kr. end hvis man kun får oplyst at det nok kommer til at koste 10 mio.kr.
Hvem får penge?
En repræsentant fra et innovationsmiljø fortæller om de krav man må stille til et projekt samt dets ejere. Ikke overraskende skal man gøre sig temmelig megen umage for at opnå finansiering.
Anvendt psykologi
Start af virksomhed er overvejende et menneskeligt problem. -Hvad siger kammeraterne, familien og ægtefællen? Hvad siger myndighederne og banken? Kan man som Starter overvinde al den mangel på forståelse, der stadig findes? Ja, selvfølgelig kan man blive fri af spindelvævet hvis man vil. Og genopstå som et nyt og selvstændigt menneske. Den nye situation som projektmedarbejder/-leder inddrages også.
Erhvervslivets statiske risici.
Er risici, der er knyttet til selve det mere statiske element i virksomheder: Bygninger, maskiner, ansattes liv og førlighed, produkterne osv. Men ikke dem der knytter sig til f.x. markedet og markedsføring af produkter, eller til produktudvikling. For de statiske risici gælder at forsikring er godt men forebyggelse er bedre!
IPR
Intellectual Property Right eller patentering/patentret er emnet for denne forelæsning. Patentering er ofte et meget velegnet redskab til at forbyde andre at udnytte ens opfindelser.
Forretningsorienterede hjemmesider
Web´en er efterhånden blevet en uundværlig del af en forretning/virksomhed. Men hvordan får man den til at "spille" rigtigt, så kunderne ser den og køber?
Studieordning
1.0 Udbyder
Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet.
1.1 Uddannelsesdel
Kurset udgør 1/4 årsværk= 15 ECTS point og tilbydes både BA-tilvalgs, kandidatuddannelses- og ph.d.-studerende. Studerende på kandidatuddannelsen skal ansøge deres studienævn om at få kurset godkendt som tilvalg/fravalg
1.2 Mål
Målet er at uddanne og motivere studerende med henblik på medvirken til skabelse og ledelse af innovative erhvervsinitiativer, herunder at starte egen virksomhed, der bidrager til initiativtagernes livskvalitet samt samfundets fremskridt og berigelse. Sekundært at forberede de studerende til medvirken i arbejdslivet samt at udbygge deres forståelse af samfundets økonomisk/politiske indretning.
1.3 Tilhørsforhold
Denne studieordning og kursusbeskrivelse er godkendt af Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
1.4 Ikrafttræden og hjemmel
Kurset afholdes under humanistbekendtgørelsen af 15. marts 1995, og studieordningen træder i kraft, 1. september 2000.
1.5 Adgangskrav
Følgende har adgang og kan indskrives: Studerende som er optaget på en bachelor/kandidat/ph.d.-uddannelse ved Det Humanistiske Fakultet eller en anden uddannelsesinstitution, hvor kurset kan indgå og er meritgivende.
1.6 Indskrivning
Indskrivning følger Fakultetets regler for indskrivning ved tilvalgsfag, tilvalg/fravalg ved kandidatuddannelsen samt ph.d.-kurser
1.7 Varighed
Kurset "Innovation og Iværksættelse" er normeret til 1/4 årsværk
1.8 Studiestrukturel tilpasning
Det kvartårige kursus i "Innovation og Iværksættelse" kan studeres på 3. studieår i en humanistisk bacheloruddannelse, således at den studerende har gennemført bacheloruddannelsens to-årige grundfagsdel før det ét-årige tilvalgsstudium. Endvidere kan kurset studeres i løbet af den to-årige kandidatuddannelse som tilvalg/fravalg. Endelig har ph.d-studerende adgang til at tage kurset som et ph.d.-kursus.
1.9 Studieelementer
Kurset består af ét studieelement på 1/4 årsværk= 15 ECTS point - Innovation og Iværksættelse.
1.10 Særlige bemærkninger
Det er vigtigt, at de studerende er tilstede ved undervisningen, og deltager aktivt i projektgrupperne.
2. Studieelementet
Studieelementet er beskrevet ovenfor. Tryk på knappen Undervisningsplan.
Eksamen/fordringer
Prøveform:
Eksamen består af en hjemmeopgave - der gerne må være en gruppeopgave - og individuel mundtlig eksamination i denne opgave samt pensum. Opgaven skal være på min. 20 til max. 40 sider pr. tre studerende, og fra 15-20 sider hvis den udarbejdes af én studerende. De studerende vælger i samråd med kursuslederen det emne, de vil skrive om.
Den mundtlige eksamination (inkl. votering) varer ca. 30 min. pr. eksaminand, hvis vedkommende er ene om at have skrevet sin opgave. Heraf går ca. 10 min. til mundtlig sagsfremstilling (fremlæggelse af opgaven), efterfulgt af ca. 15 min. til mundtlig dialog og ca. 5 min til votering. Hvis der er tale om gruppeeksamination varer eksaminationen længere. Den samlede eksaminationtid for en gruppe på tre eksaminander er ca. 60 min. og for seks eksaminander ca. 90 min. Fremlæggelsestiden for en gruppe på tre studerende er ca. 30 min. og for en gruppe på seks ca. 60 min.
En gruppe må højst bestå af seks eksaminander.
Den mundtlige dialog (eksaminationen) ledes af eksaminator med udgangspunkt i hjemmeopgaven. Særskilt eksamination i pensum vil kun komme på tale, hvis studerende viser for stor usikkerhed ved eksaminationen i hjemmeopgaven.
Fordringer:
Ved prøven skal eksaminanden dokumentere:
1. Kendskab til grundbegreberne i innovationskundskab (innovation og iværksættelse), herunder kendskab til
-udarbejdelse af en forretningsplan baseret på "Forretningsplanen", som nævnt ovenfor
-hvordan man kan strukturerer en produktudviklingsproces,
-erhvervslivets hovedproblemer og mentalitet
2. Færdighed i at anvende disse grundbegreber, dels i den opgave som skal udarbejdes, dels i den efterfølgende mundtlige eksamination.
3. Evne til selvstændig problemformulering inden for innovationskundskab i forbindelse med udarbejdelse af opgaven.
Pensum: Kan downloades fra knapperne, øverst på siden – eller fås hos læreren.
Censur:
Censuren er intern.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 13 skalaen. Hjemmeopgaven og den mundtlige prøve vægter hver med 50%.
3. Generelle eksamensbestemmelser
1. Eksamenstilmelding
Den studerende skal selv melde sig til de prøver, som ønskes aflagt i den forestående eksamenstermin. Tilmelding kan kun ske i tilmeldingsperioden. Reglerne for tilmelding (herunder også oplysning om tilmeldingsperioden) meddeles for den enkelte eksamenstermin i Fakultetets lektionskatalog/under kurset.
2. Eksamensafmelding
Hvis den studerende ikke ønsker at gennemføre en tilmeldt prøve, skal den pågældende prøve afmeldes. Afmelding skal ske senest 3 uger før datoen, hvor den pågældende prøve afholdes. Såfremt rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven som påbegyndt. Medmindre den studerende bliver forhindret i at deltage pga. sygdom, vil der i tilfælde af udeblivelse blive registreret "udeblevet", og den studerende vil have brugt et eksamensforsøg.
3. Afvikling af eksamen
Mundtlige og skriftlige prøver på universitetet aflægges i de den fastsatte eksamenstermin, dvs. i januar måned. Sygeeksamen (se pkt. 3.10.) og i særlige tilfælde omprøve (se pkt. 3.9.) kan afholdes uden for disse terminer.
Opgaven afleveres i slutningen af december. Nærmere om datoen vil tilgå de studerende.
4. Pensumopgivelser
Pensum er fastlagt i den pensumliste, som udleveres af den eksaminationsberettigede lærer. Planen kan downloades fra knapperne, øverst på denne side.
5. Normalsideberegning
Ved indstilling til prøver med tekstopgivelser gælder følgende regler for beregning af normalsider: En normalside = ca. 2000 typeenheder. (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum.) En normalside prosa før 1700 = ca. 1200 typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum) En normalside poesi før 1700 = ca. 10 verslinjer For sideberegningen ved hjemmeopgaver gælder følgende regler: En side af hjemmeopgavens sider svarer til ca. 350 ord.
6. Gruppeprøver og kollektive prøver
Gruppeprøve: Ved gruppeprøver skal hver enkelt deltagers præstation identificeres, og præstationen bedømmes for hver eksaminand for sig. Ved en gruppeprøve kan der højst deltage seks eksaminander. Kollektiv prøve: Ved kollektive prøver bedømmes hele gruppen, og der gives en fælles bedømmelse for alle deltagere. Ved en kollektiv prøve kan der højst deltage seks eksaminander.
7. Censur
Prøver med ekstern censur bedømmes af eksaminator samt af en af Undervisningsministeriet beskikket censor. Prøver med intern censur bedømmes af eksaminator samt af en anden af fagets eksaminationsberettigede lærere, som af dekanen er udpeget som intern censor. Prøver, der bedømmes af eksaminator alene, betegnes som intern prøve uden censur.
8. Frist for bedømmelse
Ved mundtlige prøver meddeles resultatet straks efter, at eksaminationen er afsluttet.
9. Omprøve
Hvis en prøve ikke bestås, kan den studerende indstille sig til prøven på ny. En studerende kan dog højst indstille sig til samme prøve tre gange. Indstilling til omprøve kan normalt ikke finde sted tidligere end til næstfølgende eksamenstermin; dog kan studerende i den termin, hvor BA-uddannelsen afsluttes, indstille sig til omprøve i sammen termin eller i umiddelbar forlængelse heraf.
10. Sygeeksamen
Såfremt en studerende pga. dokumenteret (ved lægeerklæring) sygdom må udeblive fra en tilmeldt prøve eller er forhindret i rettidigt at aflevere en tilmeldt hjemmeopgave, betragtes prøven ikke som påbegyndt. Den studerende kan i så fald enten afmelde prøven eller aftale sygeeksamen.
11. Eksamenssprog
Eksamenssproget er dansk.
12. Definitioner
Synopsis: En disposition, som den studerende udarbejder til brug ved den mundtlige prøve. Bunden prøve: Prøve, hvor eksamensspørgsmålet er fastsat af eksaminator. Fri prøve: Prøve, hvor eksamensspørgsmålet aftales mellem eksaminand og eksaminator.
13. Yderligere retningslinier
Der er ingen yderligere retningslinier
14. Klageadgang
Den studerende kan klage over en prøve, jvf. kapitel otte i eksamensbekendtgørelsen af 19. august 2004. Klagen skal stiler til Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet. Klagen skal være indgivet senest to uger efter, at resultatet af prøven er bekendtgjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen af resultatet
Godkendt af Det Humanistiske Fakultet d. 1/9 2000. Revideret lidt d. 22. november 2002 og igen 19. december 2004
John Kuhlmann Madsen
Dekan
Starterlinks
Patentlinks
Patentrelaterede internet-links som er gode at kende:
Den europæiske patentmyndighed: http://www.european-patent-office.org/ og
særligt deres links-side:
http://www.european-patent-office.org/online/index.htm
De amerikanske patentmyndigheder: http://www.uspto.gov/ og særligt deres
offentligt tilgængelige database over amerikanske patenter:
http://www.uspto.gov/patft/index.html
Den Internationale patentmyndighed: http://www.wipo.org/
Den danske patentmyndighed: http://www.dk pto.dk/
Desuden findes der en række søgesider for patentansøgninger og udstedte
patenter.
http://www.delphion.com/ (den gamle IBM patentside)
Nedennævnte virksomheder er startet af kursister fra Innovation og Iværksættelse:
www.thesyndikate.dk
Tegneserie -Illustrationer v/Eric Knipper startet 2004.
Tegneseriesyndikat og smallpress tegneserieforlag der er godkendt som
forlag af Bogbranchens Fællesåd og fungerer efter samhandelsreglerne for
bogbranchen. Læs smagsprøver på de to serier Jørg og Nørrebronx på
hjemmesiden og følg med i virksomhedens udvikling i nyhedssektionen.
Startet af Kirsten Marie Rasmussen i 2004. . Specialet er lydlogoer. Mere følger
Startet i 1999 af cand. pharm., ph.d. Claus Møldrup.
Startet i 1996 på baggrund af én af lektor dr. med. Per Sejrsens målemetoder. Metode Patent udstedt i US. 2006. Samarbejde med virksomhed om produktion
Startet af Kell Jarner og Peter Søberg i 1995
Lintor ApS vil vende IT-branchen på hovedet. Gode e-business-løsninger er i dag meget dyre og indeholder derved væsentlige risici for små og mellemstore virksomheder – det er dette forhold, Lintor vil ændre på.
Vi udvikler softwaren Lintor Dialog. Lintor Dialog reducerer risikoen for mindre virksomheder ved at være billigere og bedre en gængse e-business-løsninger. Den er billigere og bedre fordi den baseres på generel software og er udviklet i state of the art-teknologier.
Lintor Dialog er en omfattende softwarepakke, der kan tilpasses virksomhedernes unikke behov. Lintor Dialog kan håndtere indholdet på en website, forestå e-handel samt integrere websiten med backoffice. E-mail: kontakt@lintor.dk
www.flyrejsen.dk Oprettet af journalist Kenneth Karskov i 2006. Kenneth gik på I&I i 2005.
www.hitt.dk/ Oprettet af Stefan de Freitas, der gik på I&I i 2006.
www.crunchysound.dk Oprettet af Mikkel Christiansen, der gik på I&I i 2004.
www.servisio.dk. Rehan Kahn er medstifter og var på kursus i 2004
www.atmengros.dk Atila Sari var på kursus i 2005
Meddelelser til kursisterne
Vedrørende eksamen i Innovation og Iværksættelse
Eksamensopgaven afleveres d. 21. dec. 2007 til mig pr. post eller by hand på min adresse Møllebakken 3, 3200 Helsinge/Ramløse.
Eksamen afholdes d. 3. uge i januar 2008 fra kl. 09.00
Mere følger.